Garanti og sikkerhed for ure

Mandetingen yder på alle ure 2 års reklamationsret. Så skulle der imod forventning opstå en fabrikationsfejl på uret inden for 2 år, repareres denne, ombyttes eller i sidste instans gives pengene retur, såfremt skaden ikke er sket som følge af betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller misbrug fra brugerens side.

Bemærk dog at reklamationsretten ikke dækker batterier, fugtskader på ure som ikke er vandafvisende (minimum 10 atm). Derudover dækkes slitageskader på glas, lænker, remme, urkassen, krystaller og anden udvendig udsmykning heller ikke, med mindre vi gøres opmærksom på det straks efter modtagelsen af uret.

Vigtigt - Ved Kondens i uret
Ofte ses der ved hurtige temperatursvingninger, at der opstår et undertryk i uret, som kan forårsage at kondens opstår inde i uret. man vil kunne se dugdråber under glasset hvis dette sker. I dette tilfælde bør du da straks gå til nærmeste urmager for at åbne kassen og tørre uret. Fugtigheden forsvinder ikke selv selvom duggen forsvinder. Hvis dette ikke gøres, vil fugt lægge sig i urværket, og dette kan forårsage totalskade.

Ingen ure er kondenssikre, selv om de er vandtætte. Kondens kan opstå hvis du går fra stærk kulde til høj varme, for eksempel fra vinterkulde til høj indendørs temperatur eller sauna. Kondens behøver altså ikke skyldes en fabrikationsfejl på uret og dermed en reklamation.